Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim overrumplet: United gik imod hans vilje

Af Emil Plovgaard
08.09.2025 Kl. 17:57

Manchester Uniteds ledelse har gentagne gange bedyret, at Rúben Amorim ikke kommer til at styre transferpolitikken.

Det fandt portugiseren ved selvsyn ud af denne sommer, hvor hans mening blev overrumplet i spørgsmålet om én transfer.

Forgængeren Erik ten Hag styrede transferpolitikken på Old Trafford, og ledelsen ønsker ikke at begå samme fejl.

The Athletic skriver nemlig, at United hentede Senne Lammens, selvom Amorims foretrukne målmand var Emiliano Martinez fra Aston Villa.

Portugiseren satte pris på argentinerens lederskabskvaliteter og erfaring fra højeste niveau, som Lammens ikke kan tilbyde på nuværende tidspunkt.

United valgte at gå imod Amorims ønske om at hente Martinez frem for Lammens.

Dermed må Amorim altså finde sig i, at han blev overrumplet, hvad angik den vigtigste position i United-truppen.

Martinez kommer dog fra sin personligt værste sæson hos Villa, mens Lammens havde en gennembrudssæson i det belgiske.

Lammens’ spillestil gør ham til det perfekte match for Amorims mandskab, og historisk er der flere eksempler på, at trænerne ikke altid har ret, når det kommer til de ønskede spillere.

Eksempelvis kan det nævnes, at Jürgen Klopp ønskede at hente Julian Brandt til Liverpool, mens ledelsen i stedet pegede på Mohamed Salah som værende den bedre løsning.

Selvom det er hypotetisk, om Brandt kunne have gjort det bedre, må Salah siges at have været hele investeringen værd – og mere til.

Andetsteds er det kommet frem, at Erling Haaland er tæt på at skifte klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce