Amorim melder ud om Højlund
Manchester Uniteds portugisiske cheftræner Rúben Amorim er kommet med en udmelding om den danske angriber Rasmus Højlund.
Det skete på bagkant af Manchester Uniteds træningskamp mod West Ham, hvor De Røde Djævle tog en sejr.
Danske Rasmus Højlund spillede en rolle i opgøret, og efterfølgende fik han ros af Rúben Amorim, da portugiseren blev spurgt ind til, hvorvidt der skal hentes en ny angriber.
– Jeg synes, at Rasmus gjorde det godt i dag. Rigtig godt. Chido er en ung fyr, som lærer ting. Og vi har Joshua, som har et mindre problem, sagde Amorim efter kampen.
Manchester United har indtil videre denne sommer købt både Matheus Cunha og Bryan Mbeumo, som kan spille på de forreste positioner.
Begge nyindkøb er dog som udgangspunkt tiltænkt en rolle som 10’er bag den enlige angriber, hvor Rasmus Højlund, Joshua Zirkzee og Chido Obi er i spil.
Rasmus Højlund er blevet rygtet kraftigt væk fra klubben det seneste lange stykke tid, men danskeren er glad for at være i klubben, og han vil gerne blive.
Han har også stadig en lang kontrakt med De Røde Djævle, som han skiftede til for to år siden fra Atalanta.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















