Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim kommer med markante udtalelser

Af Morten Jørgensen
07.12.2024 Kl. 17:45

Rúben Amorim pakker ikke noget ind, når han taler om Manchester Uniteds nuværende forfatning. 

Den nye cheftræner i den engelske klub kan således godt se det åbenlyse. Nemlig at De Røde Djævle ikke er blandt de bedste klubber i England lige nu. 

Det har han også sagt i fuld offentlighed forud for lørdagens opgør mod Nottingham Forest i Premier League. 

– Det er meget tydeligt. Vi er en kæmpe klub, men vi er ikke et kæmpe hold. Vi ved det, så det er ikke noget problem at sige det, lyder det fra ham ifølge BBC

Han overtog styringen hos Manchester United den 11. november og har snart rundet en måned i jobbet.

– Vi er ikke en af de bedste klubber i ligaen. Det er vi nødt til at sige, for det er åbenlyst. 

– I historien er vores klub måske den bedste i ligaen, så vi har et problem. Vi har fokus på de små detaljer. Derefter vil vi blive bedre som hold. 

Læs også: Amorim giver stortalent chancen fra start

Manchester United tabte forleden den første kamp med Amorim ved roret, da Arsenal slog dem 2-0. Inden da var det blevet til to sejre og en pointdeling i portugiserens debut.

Klokken 18.30 er der kampstart mod Nottingham Forest på Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce