Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim har rakt ud til Sporting-profil

Af Mikkel Wittorff Hollmann
21.11.2024 Kl. 10:37

Rúben Amorim har overtaget styringen i Manchester United.

Den 39-årige portugiser kommer fra en yderst succesfuld periode i Sporting, hvor han havde flere store profiler i truppen.

Mest omtalt lige nu er Viktor Gyökeres, der scorer mål på stribe, men også i defensiven er der Sporting-profiler, der tiltrækker sig interesse.

En af dem er Ousmane Diomande, der blev hentet til klubben fra danske FC Midtjylland og hurtigt etablerede sig som en stor profil i den portugisiske hovedstadsklub.

Læs også: – Manchester United er Premier Leagues motor

Ham er Rúben Amorim givetvis interesseret i at hente til Manchester United. For portugiseren har rakt ud til Diomande og drøftet muligheden for, at stopperen kan skifte til De Røde Djævle.

Det skriver Metro.

Men også Arsenal og Manchester City er ifølge mediet lune på 20-årige Diomande, der spiller fast for Sporting.

Ousmane Diomande blev solgt til Sporting uden at have spillet ét eneste Superliga-minut for FC Midtjylland.

Læs også: Statistikken slår fast: Her er Premier Leagues bedste stopper

Ivorianeren var udlejet til Mafra i Portugal, og det var her, Sporting fik øjnene op for ham. Det viste sig at være godt set, for siden har Diomande gjort det fortrinligt og været en profil i den bedste portugisiske række.

Så stor en profil, at tre af de absolut største Premier League-klubber nu altså angiveligt lurer på ham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce