Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim-fyring: Sportsdirektør raser efter interview

Af Alexander Walther Petersen
05.01.2026 Kl. 07:47

Rúben Amorim fortsætter med at levere svingende resultater i Manchester United.

Cheftræneren måtte i weekenden nøjes med en pointdeling mod Leeds.

Kampen med rivalerne sluttede således 1-1 på Elland Road, hvilket sender den engelske storklub ned på sjettepladsen i Premier League.

Efter kampen kom Amorim med en opsigtsvækkende udtalelse om sin rolle i klubben ifølge BBC.

– Jeg er kommet her til for at være manager, ikke for at være cheftræner.  Jeg ved godt, at mit navn ikke er Conte, Tuchel eller Mourinho, men jeg er manager for Manchester United.

– Sådan er det de næste 18 måneder, eller indtil bestyrelsen vælger at skifte mig ud. Jeg kommer ikke til at sige op, lød det fra manageren.

Hør hele interviewet i videoafspilleren øverst i denne artikel.

Husk at du gennem hele januar kan følge med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Får Amorim sparket?

Ifølge Tribuna.com er der intern uro hos De Røde Djævle, der kan resultere i en fyreseddel til den tidligere Sporting-træner.

En fyring vil angiveligt koste i omegnen af 100 millioner kroner.

Mediet beretter, at portugiserens forhold til fodbolddirektør Jason Wilcox er blevet forværret, hvilket har skabt ekstra interne spændinger på Old Trafford.

Amorim menes også at være utilfreds med den begrænsede opbakning i januar-transfervinduet og presset fra klubbens ledelse om at ændre sin taktiske tilgang.

I samme tid har minoritetsejer Sir Jim Ratcliffe offentligt støttet ham, men det ændrer ikke på det faktum, at Amorim fortsat bliver vendt og drejet løbende i bestyrelseslokalet.

Andetsteds er det kommet frem, at Chelsea vil hævne sig på Liverpool. Læs mere.

Analyse: Han har spillet sin sidste kamp for Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce


Annonce