Amorim er rasende: Går amok på Ratcliffe
Rúben Amorim har haft det svært hos Manchester United.
Resultaterne har ikke været med portugiseren, og han har heller ikke fået alt, som han har peget på, hvad angår transfers.
Manchester United var nemlig på jagt efter en ny, central midtbanespiller i slutningen af sommerens transfervindue.
Her udså klubben sig Conor Gallagher fra Atlético Madrid som den oplagte løsning. Den tidligere Chelsea-stjerne, der også var på blokken hos Tottenham, skiftede sidste sommer til den spanske hovedstad, hvor han tjener i omegnen af 1,8 millioner kroner om ugen.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano holdt Manchester United forhandlinger med Atlético i de sidste 48 timer af transfervinduet, men den spanske storklub afviste tilnærmelserne.
Det er en melding, som mediet Football Transfers nu bakker op om. Ifølge mediet er Amorim decideret rasende over, at Sir Jim Ratcliffe og hans INEOS-gruppe ikke formåede at hente Gallagher.
Samtidig er Amorim frustreret over, at Manchester United ikke tillod Kobbie Mainoo at forlade klubben på en lejeaftale.
Amorim ville personligt gerne hente Gallagher, som man også havde forsøgt at hente i januars transfervindue.
Amorim mener, at Mainoos fortsatte virke i Manchester United betyder, at klubben ikke kunne få fat i Gallagher.
Samtidig har Christian Eriksen nu brudt tavsheden efter massive rygter om hans fremtid. Læs mere her.


















