
Amin Chiakha slår transferrekord
Amin Chiakha står foran et skifte, der kan gøre ham til den dyreste spiller nogensinde solgt til norsk fodbold.
Rosenborg har ifølge Tipsbladet besluttet sig for at købe den 20-årige angriber fri af FC København for 5 millioner euro, der svarer til 37,5 millioner kroner.
Den norske storklub har allerede orienteret FCK om beslutningen og skal nu indløse købsoptionen. Den sidste hurdle er dog Amin Chiakha selv, som klubben endnu ikke har nået til enighed med. Hvis parterne finder hinanden, bliver handlen en historisk investering for Rosenborg.
Chiakha har været udlejet til den norske klub, hvor han har imponeret og spillet sig ind som en attraktiv offensiv profil. Nu kan opholdet altså blive permanent, hvor de lovende takter kan få lov til at fortsætte for den målfarlige frontløber.
Ny transfermelding: Rodri nærmer sig FC Barcelona
FCK arbejder på flere transfers
Samtidig er Løverne fra Østerbro langt fra færdig på transfermarkedet. Jacob Bruun Larsen er fortsat et emne, mens målmanden Diant Ramaj er meget tæt på en lejeaftale fra Dortmund.
Også defensiven kan blive styrket. Ifølge Tipsbladets Farzam Abolhosseini forhandler FCK med Sparta Prag om en pris på Asger Sørensen.
Den 30-årige dansker har spillet knap 150 kampe for Sparta og har blandt andet Champions League-erfaring. Han har tidligere været i RB Salzburg og FC Nürnberg.
FCK har allerede hentet Alex Král og Felix Beijmo på frie transfers samt Ákos Markgráf fra Újpest.
Efter Caleb Yirenkyi: Frank Lampard har næste transfer på plads i Coventry


















