Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alves kan være på vej til Premier League - er i dialog med engelsk storklub

Af Jeppe Augustsen
10.07.2019 Kl. 21:19
Tottenham skulle angiveligt være i kontakt med Dani Alves omkring et muligt skifte.

Dani Alves skrev historie, da han med Copa America-triumfen med Brasilien blev den første spiller, der har vundet 40 store trofæer.

Den brasilianske højreback står i øjeblikket uden klub, efter kontrakten med PSG udløb sidste måned, og et skifte til Premier League kan være under opsejling.

Journalisten og transferguruen, Duncan Castles, fortæller i en podcast, at Dani Alves bl.a. er i dialog med Tottenham.

– Han havde et kontrakttilbud fra PSG og var klar til at skrive under, men tilbuddet blev trukket tilbage, da Leonardo blev ansat som sportsdirektør, siger Duncan Castles til The Transfer Window.

– Han spillede et sensationalt godt Copa America og har fået mange tilbud. Hans drøm er at spille VM i 2022, fordi han vil vinde et VM med Brasilien, inden han indstiller karrieren. På det tidspunkt er han 39 år.

– Der har været dialog med Barcelona, men et skifte til sin gamle klub afhænger af mange ting – heriblandt Semedo. Han har ikke fået et kontrakt tilbud fra Barcelona. Mange store klubber fra Italien har også vist interesse, og så har han også mulighed for at vende tilbage til Brasilien, hvor de store klubber holder øje.

– Alves har en stor drøm om at spille Premier League, og ifølge mine kilder er han i kontakt med Tottenham, og det ligner et mærkværdigt skifte, fordi det er en klub, som har fokus på unge spillere, hvis værdi kan stige. Men Pochettino vil ændre nogle ting for at tage dem til et nyt niveau, og han er klar til at sælge Aurier og Trippier, lyder det fra Duncan Castles.

Annonce