Altidore: Vi skal nok komme på rette kurs
Sunderlands Jozy Altidore er overbevist om, at klubben nok skal komme på rette kurs i løbet af sæsonen og undgå nedrykningsfare.
Sunderland er startet meget skidt ud i årets udgave af Premier League, hvor man senest tabte 1-2 hjemme på Stadium of Light til de forsvarende mestre fra Manchester United. Dog er Altidore fortrøstningsfuld og ser frem til, at klubben kan vende skuden i løbet af sæsonen, og angriber roser samtidig klubbens nuværende manager-afløser, Kevin Ball.
– Det har været rigtig godt at arbejde under Kevin; en rigtig positiv oplevelse for os, udtaler Altidore til The Sun, og fortsætter:
– Der har været en masse snak om en ny manager, men som spillere må vi fortsætte vores arbejde. Vi kan ikke bekymre os om beslutninger, som træffes andetsteds.
– Hvad end der sker, så er vi fast besluttede på og overbeviste om, at vi kan vende skuden sammen.
– Kvaliteten er der, men vi er nødt til at arbejde for det, afslutter den 23-årige amerikaner.