Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alternativ til Firmino: Liverpool vil hente Timo Werner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.12.2018 Kl. 10:48
Liverpool ligger side om side med Bayern München i ræset om at hente Timo Werner fra RB Leipzig.

Jürgen Klopp er overordentligt interesseret i at hente landsmanden Timo Werner fra RB Leipzig for at tilføre Liverpool-angrebet endnu mere ildkraft.

Det skriver det tyske medie Abendzeitung fredag. 

Med 13 mål i 18 kampe denne sæson er den blot 22-årige tysker med rette ét af Europas mest eftertragtede angribere,  hvilket desværre for Liverpool også betyder, at Bayern München angiveligt vifter med en kontrakt til den tyske angrebsstjerne.

Liverpool har angiveligt haft talentspejdere på tribunerne adskillige gange for at overvære Werner i aktion, og den 22-årige Leipzig-angriber har også tidligere udtalt, at han gerne ville spille i Premier League – og foretrukkent for enten The Reds eller The Red Devils.

Werner har dog ikke lagt skjul på, at han som så mange andre tyske fodboldspillere også har en drøm om at spille for Bayern München.

I et interview har angriberen tidligere udtalt, at han kun var interesseret i at spille i én anden klub i Bundesligaen end RB Leipzig – og det er selvfølgelig det tyske storhold fra München.

– Jeg har haft to gode år i Leipzig, så det er også en mulighed at blive næste sæson, men der er andre klubber i billedet. Hvis jeg skal blive i Tyskland, er der kun én klub, som kan komme på tale, og det er Bayern.

Annonce