Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alt eller intet: Coutinho kommer med muligt Arsenal-transferhint

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.08.2020 Kl. 10:24
Philippe Coutinho kan være kommet med et hint til, at han kan være på vej til The Emirates.

Der er delte meldinger om, hvorvidt Philippe Coutinho kan have kurs mod Arsenal eller ej. Særligt den spanske presse pusher på med historierne om, at den brasilianske playmaker kan være på vej til Londonklubben på en lejeaftale, mens The Athletics David Ornstein afviser, at det skulle være tilfældet.

Måske har Philippe Coutinho nu selv kastet lidt lys over situationen med sin ageren på Twitter, selvom man skal passe på med at lægge for meget i den slags.

Det er nemlig ikke gået visse Arsenal-fans' skarpe øjne forbi, at den tidligere Liverpool-spiller netop er begyndt at følge Cedric Soares, Pierre-Emerick Aubameyang og Gabriel Martinelli på Twitter.

Det kan man så vælge at lægge alt i, men det kan også sagtens betyde nul og niks. Det er ikke uden grund, at vi kalder denne tid på året for "silly season".

Vi ved i hvert fald, at Coutinhos egen agent førhen har udtalt, at spilleren gerne ville vende tilbage til Premier League. Alt tyder også på, at FC Barcelona fortsat drømmer om at skille sig af med ham.

Gennem det seneste halvår er Arsenal adskillige gange blevet sat i forbindelse med Coutinho, men flere rapporter sår tvivl om, hvorvidt Londonklubben ville kunne finansiere selv et lejeophold, da Coutinhos løn i FC Barcelona er monstrøs.

Samtidigt ser det også ud til, at det kun er et spørgsmål om tid, før Arsenal annoncerer signingen af Willian. En signing, som formentligt ville gøre Coutinho overflødig på The Emirates.

 

Annonce