Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alli: EM-fiasko har gjort os stærkere

Af Pelle Rigtrup
22.03.2018 Kl. 12:53
Tottenhams Dele Alli er overbevist om, at England har lært af fiaskoen ved EM 2016, hvor The Three Lions røg ud efter nederlag til Island.

EM 2016 blev en kæmpe skuffelse for England, der allerede måtte vinke farvel til turneringen efter ottendedelsfinalerne. 

Her satte Island en stopper for de engelske gulddrømme, men selvom slutrunden overordnet set var en fiasko, mener Tottenhams Dele Alli, at den har gjort holdet stærkere: 

– EM var både en af de værste og bedste oplevelser i min karriere. Da jeg voksede op, så jeg de store turneringer på TV. Der hang flag ud af vinduerne, og man kunne tydeligt se, hvor meget det betød for nationerne.  Det var fantastisk at være en del af, fortæller Alli til Sky Sports. 

– Men måden det sluttede på i Frankrig var en kæmpe skuffelse. Som hold ville det have været nemt at skjule sig, ikke se sig tilbage og bare glemme turneringen. Men det var vigtigt, at vi gik igennem det, så det ikke gentager sig. 

– Jeg er sikker på, at vi både som hold og individer er blevet stærkere efter den oplevelse. 

21-årige Alli har ikke haft den bedste sæson for Tottenham, men offensivspilleren er utvivlsomt et af de mest sikre navne i Gareth Southgates VM-trup. 

Annonce