Listen over flest mål i engelsk fodbolds historie (i den øverste række) toppes af Englands måske bedste centerforward gennem tiderne, den tidligere Chelsea, Tottenham og West Ham angriber, Jimmy Greaves. Konkurrenter som Harry Kane, Alan Shearer og Thierry Henry kan på ingen måde hamle op med Jimmy. 

Med 357 kasser i 516 kampe er ”Greavsie” nemlig en klar nummer 1 på alle tiders topscorerliste. Det giver endda et forrygende gennemsnit på 0,69 mål pr. kamp (det overgås dog af Everton-legenden Dixie Dean). 

Desuden scorede han 44 mål i 57 landskampe, og der var hele 6 hattricks imellem. Desværre var Greaves skadet ved VM i 1966. Han kunne have spillet finalen, men Alf Ramsey ville ikke ændre sit hold. Med Geoff Hursts tre mål i slutkampen er det jo vanskeligt at indvende noget imod den disposition, men det er da lidt mærkeligt at tænke på, at Englands bedste angriber og største offensive profil sad på bænken da Three Lions vandt verdensmesterskabet. 

Greavsie, der blev født på denne dag i 1940, er en legende i både Chelsea og Tottenham. Ind imellem æraerne i de to Londonklubber var goalgetteren en tur i italiensk fodbold, men opholdet i AC Milan blev kort og skuffende. Greaves trivedes bedst med den britiske mentalitet. Kuriøst nok nåede englænderen at medvirke til Milans italienske mesterskab i 1962, med 9 mål i 10 kampe. Det blev Jimmys eneste mesterskabstitel i hans lange karriere. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Oplært af Drake

Karrieren kickstartedes i Chelsea i slutningen af 1950’erne, hvor Jimmy kom under vingerne hos en anden stor centerforward, den gamle Arsenal-kæmpe Ted Drake, der har rekorden for mål i en enkelt kamp i ”the top flight” med 7 kasser i en match mod Aston Villa i 1935. Det var dengang, hvor man ikke lod sig gå på af småting som at blive slået bevidstløs i en hovedstødsduel og den slags. Det var bare op på hesten igen.

Drake var manager i Chelsea, og han lærte sin protegé, at en ægte måljæger opsøger chancerne selv, frem for at være stationær targetman. Jimmys stil var pågående og bevægelig, han havde et særdeles hårdt spark og en unik fornemmelse for at være på pletten når chancerne bød sig. I sin første sæson i 1957-58 nettede han 22 gange i ligaen, og siden blev han topscorer hele 6 gange i 1. division. To gange for Chelsea og fire for Tottenham. 

Efter det kiksede intermezzo i Milano kom Greaves til Tottenham, og satte sit klare aftryk på 2 FA Cup triumfer (1962 og 67), og en Europa Cup for pokalvindere (1963). 

I 1970 kom Greaves på kant med Tottenhams legendariske manager Bill Nicholson, der vurderede at hans topscorer var færdig, og at det var tid til at gøre plads til afløseren, Martin Chivers. Det var en barsk beslutning af Spurs’ store Godfather, men den var sportsligt velbegrundet. Det betød at en meget bitter Jimmy Greaves kom til at afslutte karrieren på topplan i en tredje Londonklub, nemlig West Ham United. 

Det blev en lidt trist sortie, for alkoholisme ødelagde den sidste tid, og blandt meget andet også forholdet til manager the Hammers’ store manager, Ron Greenwood. 

På druk

Alkoholkulturen i engelsk fodbold var uhyre omfattende på den tid. Der blev drukket ret tæt imellem træningspas og kampe, og det var helt normalt, at klubberne havde ansatte, der kørte rundt til alle pubberne fredag aften, for at sørge for at spillerne kom hjem i seng til en nogenlunde fornuftig tid. 

Greaves havde meget svært ved at styre alkoholforbruget, og det kulminerede med en gevaldig bytur aftenen før en kamp som Greaves var sikker på ville blive aflyst pga. sne og frost på banen. Men den blev – stik mod forventning – gennemført, og topscoreren så ikke ligefrem godt ud… 

Manager Ron Greenwood var bestyrtet, og besluttede sig for, at den tidligere folkehelt ikke fik forlænget sin kontrakt med West Ham. Karrieren på topplan var forbi.

Det betød, at engelsk fodbolds største målscorer gennem tiderne måtte ud på det almindelige arbejdsmarked og stille sig i kø for at få et job, som han ikke havde uddannelse til. Alkoholismen hjalp ikke på den sociale situation, og Greaves måtte grave støvlerne frem efter 4 års pensionering, og stille op på korte kontrakter i semiprofessionelle klubber som Chelmsford og Barnet. Det var trist og lidt pinligt. 

I årevis kæmpede den gamle forward med dæmonerne, men han kom på højkant og fandt sin plads som højt skattet ekspertkommentator i medierne, brevkasseskribent i Shoot Magazine og meget mere. 

Da den gamle Tottenham-kammerat, Cliff Jones, i 1980’erne fik alvorlige alkoholrelaterede problemer, hjalp Greavsie sin ven med at blive tørlagt. Det reddede Jones’ familietilværelse og måske hans liv.

Der var en enorm folkelig kampagne i England for at få Jimmy adlet, men det fandt ikke gehør. James Peter Greaves gik bort i 2021.