Alle taler om to Manchester United-stjerner
Manchester United tog endnu en vigtig sejr i Premier League søndag eftermiddag, hvor Aston Villa blev besejret 3-1 på Old Trafford.
Dermed tog De Røde Djævle et stort skridt nærmere en placering i top fem, der vil sikre klubben en Champions League-plads i næste sæson. På nuværende tidspunkt er der således seks point ned til Chelsea som nummer seks.
Det var endnu en god præstation af Manchester United, og efterfølgende er det særligt to spillere, der bliver talt om.
To spillere bliver fremhævet
Brasilianske Casemiro scorede sæsonens syvende mål, da han gjorde det til 1-0, og han blev også tildelt karakteren ni ud af ti af lokalmediet Manchester Evening News, der fremhæver, at midtbanespilleren så frisk ud efter sin pause.
Midtbanekollegaen Bruno Fernandes lavede sin assist nummer 100 i kampen, og anføreren diskede igen op med en stor præstation.
– Er der en mere kreativ spiller i Premier League lige nu? Han lavede en assist fra et hjørnespark og en magisk aflevering til Cunha, og det bringer ham op på 16 målgivende afleveringer i sæsonen, skriver Manchester Evening News og tildeler ham også karakteren ni.
Den engelske storklub er noteret for 54 point efter 30 kampe i Premier League.
Vilde Dominik Szoboszlai skriver rekord med nyt frisparksmål


















