Alle taler om ét problem: Bliver Thomas Frank fyret?
Tottenhams danske cheftræner, Thomas Frank, vendte i sidste uge tilbage til Brentford, hvor han tidligere har haft syv succesfulde sæsoner som cheftræner.
Før kampen blev Thomas Frank hyldet af Brentford for sin tid i klubben, en smuk gestus til danskeren, der har sat et markant aftryk i det vestlige London.
Kampen på Gtech Community Stadium endte dog 0-0, hvilket blev en decideret nytårsfuser for London-klubben.
Sammenlagt med det uafgjorte resultat mod Sunderland i seneste spillerunde har Tottenham nu hele 21 point op til Premier League-duksene fra Arsenal og indtager selv en placering som nummer 13.
Derfor er den danske cheftræner ekstremt fyringstruet for tiden, hvilket PLBOLD’s journalist i form af Morten Bruun Jørgensen nu forholder sig til.
Hvad skal der ske med Thomas Frank?
I de seneste to kampe har Spurs-tilhængerne buhet af både Thomas Frank og spillerne, der simpelthen ikke leverer varen. Derfor er danskeren nu i store problemer.
– Tottenham spiller ikke specielt godt eller underholdende, selvom det er en del af klubbens DNA, at spille offensivt og flydende fodbold, indleder Morten Bruun Jørgensen og fortsætter:
– Thomas Frank har udtalt, at han gerne vil have tid til at forvandle Tottenham-mandskabet. Nu er spørgsmålet, hvor vidt han får tiden til det, lyder det således.
Hør hele analysen i ovenstående video.
Ifølge flere engelske medier er Frank sammen med West Ham-chefen Nuno Espirito Santo favoritter til at modtage næste fyreseddel i Premier League.
Næste opgave for Tottenham er en svær udekamp mod Bournemouth, hvor holdet jagter vigtige point for at nærme sig topplaceringerne og genfinde selvtillid efter to remiser i rap.
Nu er det kommet frem, at Manchester United er klar til at afholde et hemmeligt møde med en kommende cheftræner. Læs mere.
Én handel ændrer alt: Salah-salg holder stjerne fanget i Liverpool.



















