Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alle Liverpool-fans skal se testkamp: Denne dag kan VVD vende tilbage

Af Emil Eire Frerk Olsen
26.07.2021 Kl. 20:40
Virgil van Dijk er i spil til at blive involveret i Liverpools testkamp på torsdag, der spilles imod Hertha Berlin.

Det er 10 måneder siden, at Liverpools forsvarsstjerne Virgil van Dijk pådrog sig en alvorlig knæskade i et sammenstød med Everton-keeperen Jordan Pickford.

Hollænderen har i den grad været savnet for The Reds, men det ser nu ud til, at Liverpool kan se en af deres absolutte favoritter i aktion igen. Faktisk allerede på torsdag.

Sky Sports News erfrer i den forbindelse, at VVD er i spil til at involvere sig i torsdagens testkamp, der spilles imod tyske Hertha Berlin, hvilket altså vil udgøre et godt udgangspunkt for, at han kan være med igen fra sæsonstart den 13. august.

SSN tilføjer, at stjernens forsvarskollega Joe Gomez ligeledes har gjort betydelige fremskridt, hvor han også forventes at være klar til kamp inden for den nærmeste fremtid.

24 årige Joe Gomez pådrog sin egen alvorlige knæskade under en landsholdssamling i november sidste år.

Jürgen Klopp udtalte til Liverpools officielle hjemmeside følgende omkring Van Dijks skadessituation:

– Jeg håber, at han kan være med imod Hertha Berlin, men jeg er ikke sikker endnu. Men der er helt sikkert en chance for, at han kan spille nogle minutter.

– Det ser godt ud med ham i træning, så det er muligt, at vi kan tage ham med, men vi er nødt til at have nogle sidste samtaler op mod kampen. Han ser dog klar ud, så vi må se.

Liverpools første kamp i 2021/22 sæsonen afvikles lørdag den 14. august på udebane imod oprykkerne fra Norwich.

Annonce