Allardyce: Vejen til overlevelse er lang
Sam Allardyce er ny mand i spidsen for Sunderland, efter The Black Cats valgte at sige farvel til Dick Advocaat.
Allardyce har tidligere ført Blackburn til overlevelse i en lignende situation, men den tidligere West Ham-manager erkender, at det bliver en svær opgave.
– Jeg vil ikke lyde negativ, men vi skal være realistiske og acceptere, at vi ikke bare kan vende situationen med det samme, fortæller han til Sunderland Echo og uddyber:
– Hvis man har spillet dobbelt så mange kampe, som man har fået af point efter otte kampe, er det store chancer for, at man rykker ned. Sunderland har kun tre point.
– Man snakker allerede om "nedrykningstruede" Sunderland. Det er en stor byrde at spille under dette pres foran sine fans. Fansene er bekymrede, spillerne er bekymrede, og derfor sker der dumme, utvungne fejl.
Alligevel ser Allardyce dog en mulighed for at blive oppe – og det især, hvis han kan få rettet op på defensiven.
– Jeg ved ikke præcist hvor svær en opgave, det bliver, før jeg er sammen med spillerne.
– Udefra ser det ud til, at jeg skal have styr på forsvaret, og så er der også kvalitet nok til, at vi bør kunne score nogle mål.
Sunderland ligger dog ikke sidst i Premier League. Rivalerne fra Newcastle indtager rækkens 20. plads på en dårligere målscore.