Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce tager stor del af æren for Wan-Bissakas udvikling

Af Morten Bruun Jørgensen
20.08.2019 Kl. 15:00
Sam Allardyce mener, at han har en stor andel i, at Aaron Wan-Bissaka er slået igennem som back.

Vi kender Aaron Wan-Bissaka som højre back, men det er ikke altid den position, som den 21-årige englænder har gjort sig på.

For tilsyneladende var det under Sam Allardyces ledelse hos Crystal Palace, at Aaron Wan-Bissaka blev omskolet til højre back, og det tøver den rutinerede manager ikke med at fortælle om.

Og han gør det også klart, at han hele tiden så den nuværende Manchester United som klubbens største talent.

– Vi omskolede ham til højre back hos Palace, så jeg kender ham rigtig, rigtig godt. Han brød ikke igennem på førsteholdet, mens jeg var der, men han trænede med os hver dag, og så altid ud til at være det største talent af de unge spillere, fortæller Sam Allardyce til talkSPORT.

I sommerens løb skiftede Aaron Wan-Bissaka til Manchester United for 408 millioner kroner, og hos sin nye klub har han fået en forrygende start, og det glæder Sam Allardyce.

– Han har gjort det rigtig godt. Der er et stort pres på ham i form af prisskiltet og ved at spille for Manchester United, men han har set rigtig komfortabel ud, er jeg glad for at sige.

Mod Wolves mandag aften lavede Aaron Wan-Bissaka ni tacklinger – mere end dobbelt så mange som enhver anden spiller på banen.

I sine unge år så Aaron Wan-Bissaka op til Ronaldinho og Thierry Henry, og dengang gjorde han sig på kanten.

Annonce