Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexis Sanchez misser også Newcastle-opgør

30.12.2015 Kl. 10:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Sanchez har siddet ude med en forstrækning siden starten af december, og Arsenal må også undvære den chilenske stjernespiller i den kommende kamp mod Newcastle.

Arsene Wenger havde ellers regnet med, at den målfarlige kantspiller ville være tilbage mod Manchester City inden jul, men efter kampen fortalte han, at Sanchez var blevet ramt af et tilbagefald.

På det tidspunkt forudså den franske manager, at Sanchez ville misse det travle juleprogram, og den forudsigelse ser ud til at holde stik. På et pressemøde tidligere i dag bekræftede han, at chileneren fortsat ikke er kampklar.

Wenger sagde samtidig, at Mathieu Flamini har en mulighed for at være med mod Newcastle. Den franske midtbanespiller missede sejren over Bournemouth i mandags med en skade, og i stedet spillede Calum Chambers på den centrale midtbane ved siden af Aaron Ramsey.

The Gunners må stadig se bort fra Santi Cazorla, Mikel Arteta, Francis Coquelin, Jack Wilshere, Tomas Rosicky og Danny Welbeck, der alle har siddet ude i noget tid. 

Annonce