Alexander Isak vender tilbage
Der er gode nyheder om Liverpools rekordindkøb Alexander Isak, der blev alvorligt skadet i slutningen af 2025.
Angriberen, der brækkede benet mod Tottenham, gennemgik en operation tilbage i december.
Tidligere meldinger pegede på flere måneders fravær, men klubben indikerer nu, at et comeback i denne sæson kan være muligt.
Skaden er stadig en udfordring for The Reds, der nu kun har Hugo Ekitiké som klassisk angriber, men Slot understreger, at Isak kan komme stærkt tilbage, og fans kan glæde sig til at se hans kvaliteter på banen igen senere i sæsonen.
Bekræfter Alexander Isak-nyhed
På et pressemøde fortæller den hollandske cheftræner, at den svenske angriber tager store skridt i sin genoptræning.
– Isak er tilbage på banen nu. Det er ikke med fodboldstøvler på, men han har været på banen med løbesko på for første gang i denne uge.
– Det kommer stadigvæk til at tage lidt tid, før han er klar til at spille for os igen, understreger Arne Slot ifølge BBC Sport.
I samme ombæring lyder det, at der er lange udsigter til at Wataru Endo vender retur efter sin skrækskade mod Sunderland i seneste spillerunde i Premier League.
Sepp Piontek er død. Her er reaktionen fra DBU. Læs mere.



















