Alexander Isak til Liverpool: Nu reagerer Arne Slot
En voldsom magtkamp er brudt ud i Newcastle, der med næb og kløer kæmper for at beholde Alexander Isak.
Klubben fra det nordøstlige England har truffet en markant beslutning om den svenske superangriber, der ønsker at forlade klubben og skifte til Liverpool.
Ifølge Daily Mail har cheftræner Eddie Howe nemlig ekskluderet Isak fra fællestræningen og nægtet ham adgang til klubbens familiedag.
Denne opsigtsvækkende beslutning kommer efter, at Newcastle allerede har afvist et bud fra de engelske mestre.
Der forventes dog snart et fornyet bud på den målfarlige frontløber, som Liverpool ønsker at hente denne sommer. Nu reagerer Arne Slot på transfersagaen om den milliarddyre Alexander Isak.
– Man snakker ikke om spillere fra andre klubber, understreger Arne Slot indledningsvis på pressemødet fredag forud for søndagens kamp mod Crystal Palace i Community Shield-regi.
Den hollandske cheftræner mener endvidere, at The Reds er godt besat i den offensive linje per nuværende.
– Jeg synes, vi allerede har en masse offensiv kraft i holdet.
– Når jeg tænker på Cody Gakpo, Federico Chiesa, Hugo Ekitike, Mohamed Salah, Jeremie Frimpong og Florian Wirtz, føler jeg, at jeg har mange offensive muligheder i min trup.
– Men som klub evaluerer vi altid mulighederne på markedet, afslutter den tidligere Feyenoord-boss.
Samtidigt er det kommet frem, at Manchester United præsenterer en stjernespiller i morgen.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















