Alexander Isak overrasker
Alexander Isak fik onsdag aften sin første startplads siden sit rekordskifte fra Newcastle til Liverpool i sommerens transfervindue.
Beslutningen om at starte med den svenske angriber overraskede mange, og tilsyneladende blev Arne Slot også selv overrasket.
Han fortalte nemlig efter kampen, hvordan den nytilkomne frontløber også havde overrasket ham.
– Jeg kunne se, at han var i rigtig god form. Det er meget positivt for mig. Det forventede jeg ikke, men han er endnu ikke klar til at spille tre kampe om ugen, sagde Arne Slot til TNT Sports.
Den 25-årige svensker fik de første 58 minutter på banen, inden han blev afløst af franske Hugo Ekitiké.
Alexander Isak leverede en godkendt indsats med tanke på, at han ikke har haft en optimal forberedelse til denne sæson.
Næste mulighed for spilletid til Premier Leagues dyreste spiller nogensinde er lørdag eftermiddag mod Everton på Anfield.
Se højdepunkterne fra Liverpool dramatiske og underholdende møde med Atlético Madrid i videoen øverst i artiklen.
Danmark skriver Champions League-historie


















