Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold: Vi skal være mere som Ronaldo og Messi

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.07.2020 Kl. 07:53
Trent Alexander-Arnold opfordrer Liverpool-truppen til at stræbe efter at være mere som de to fodboldikoner.

At de begge regnes for to af de største fodboldspillere gennem tiden er én fællesnævner mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. En anden er, at de to ikoner aldrig har mistet sulten efter at vinde trofæer –  hverken de kollektive eller de individuelle.

Det kan Liverpool lære noget af, mener Trent Alexander-Arnold. For nok Nu har klubben vundet både Champions League og det flygtige Premier League-mesterskab over de to seneste sæsoner, men spillerne skal fortsætte med at presse på efter flere titler.

– Kigger man på Messi og Ronaldo, så slapper de aldrig af. Ronaldo har vundet fem Champions League-titler. Spurgte man ham, om han var glad for det, ville han sige; "En smule, men jeg ønsker endnu én," fortæller Liverpool-backen i et interview med The Independent.

– Som atlet ville det være mærkeligt ikke at være konkurrenceorienteret. Man skal have mål og ambitioner. Vores var at vinde mesterskabet, næste sæson bliver det samme. Det er en naturlig reaktion for os at blive ved med at presse på for at vinde flere titler.

 

Annonce