Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold saves midt over

Af Morten Jørgensen
19.06.2025 Kl. 12:41

Trent Alexander-Arnold har fået sin debut for Real Madrid, og det var ikke en kamp, som han præsterede særlig godt i. 

Den engelske landsholdsspiller blev således kørt rundt på sin højre back i onsdagens opgør mod Al-Hilal til VM for klubhold i USA. 

Præstationen for Real Madrid er også noget, der har trukket overskrifter i den spanske presse, hvor avisen AS er blandt dem, der saver den tidligere Premier League-spiller midt over. 

Trent Alexander-Arnold har således scoret bundkarakter for sin præstation i opgøret mod Al-Hilal. Det samme gjorde Jude Bellingham og midtstopperen Raúl Asencio, som begik straffespark. 

AS pointerer samtidig, at Real Madrid ikke har betalt Liverpool 75 millioner kroner for at hente Trent Alexander-Arnold før tid, så han kunne få tid til at vænne sig til sin nye klub. 

I stedet er han hentet for at kunne gøre en forskel fra første fløjt, og det gjorde han bestemt ikke onsdag aften. 

Foruden englænderen fik den tidligere Bournemouth-profil Dean Huijsen også debut onsdag aften, og cheftræner Xabi Alonso er glad for, hvad han fik fra de to spillere. 

– Jeg er glad for dem og lykønsker dem på en mindeværdig dag. Dean var rigtig god, og Trent er gået fra lidt til mere. Begge har løftet vores kvaliteter væsentligt, sagde Alonso. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce