Alexander-Arnold i exit: Salah med vild reaktion
Det er nu helt officielt, at Trent Alexander-Arnold forlader Liverpool, hvilket Mohamed Salah nu reagerer på i et opslag på det sociale medie Instagram.
Trent Alexander-Arnold har tre kampe tilbage i Liverpool-trøjen, hvis højrebacken kommer i aktion for barndomsklubben, som englænderen nu forlader efter 20 år denne sommer.
Til sommer venter der nemlig nye eventyr for scouseren, der længe har været rygtet til mægtige Real Madrid. Her bliver han, ifølge flere store medier, udstyret med en lang kontrakt fra juli måned af.
Den beslutning efterlader Liverpool-fansene meget splittede. Nogle ønsker den Alexander-Arnold det bedste for fremtiden, mens andre slet ikke har noget til overs for ham.
– Lad ham ikke komme tilbage som fan og ligesom Michael Owen, så burde han udelukkes fra stadionet. Sæt ham på bænken og hold ham væk fra paraden, lød det fra en bruger ifølge TBR Football.
Til gengæld har Mohamed Salah varme følelser for den pasningsstærke forsvarsspiller, som han nu har sendt en besked til på Instagram.
– Det har været en fornøjelse at spille med dig. Vi har opbygget et specielt venskab. Jeg håber alt det bedste for dig – og jeg er sikker på, at vi mødes igen, skriver Mohamed Salah på Instagram.
Den egyptiske topscorer fra Merseyside-klubben har i samme moment del et større galleri af billeder, hvor Salah og Alexander-Arnold figurerer på.



