Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alex: Luiz skal blive i Chelsea

03.05.2018 Kl. 12:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, da Chelsea i sommeren 2016 offentliggjorde, at David Luiz vendte tilbage til Stamford Bridge, men brasilianeren fik hurtigt lukket munden på kritikerne. 

Med Luiz i det centrale forsvar formåede Chelsea at sikre sig det engelske mesterskab, men i denne sæson har tingene set anderledes ud. 

Den karismatiske midtstopper mistede hurtigt sin plads til danske Andreas Christensen, og samtidig har han også kæmpet med en skade i knæet.

Den manglende spilletid har sat gang i rygterne om Luiz' fremtid, men står det til landsmanden Alex, der har en fortid i Chelsea, skal han blive og kæmpe på i London-klubben: 

– Han har været ude i to-tre måneder med en knæskade, men han var virkelig god i sidste sæson, hvor han fungerede godt i Contes tremandsforsvar, siger Alex til Goal.com. 

– Der er mange forsvarsspillere, der godt kan lide at spille i den formation. David Luiz gjorde det rigtig godt som libero, men desværre startede han sæsonen skidt.

– David har meget erfaring, og jeg mener ikke, at han skal smutte, da Chelsea er en enestående klub. Han skal blive og prøve én gang til. 

– En spiller med hans kvaliteter vil altid få muligheden for at bevise sit værd. Han er stadig en fantastisk forsvarsspiller.

Luiz var senest i aktion for Chelsea d. 5. februar, da The Blues tabte med 1-4 til Watford. 

Annonce