"Aldrig": Rasmus Højlund sender stikpille til Manchester United
Manchester Uniteds danske angriber Rasmus Højlund er nu kommet med en stikpille til den klub, der stadig ejer ham.
I denne sæson har danskeren været udlejet til Napoli, hvor han har genfundet glæden ved fodboldspillet.
Den danske landsholdsspiller er vendt tilbage til Serie A i denne sæson i, hvad der i første omgang var tiltænkt værende et midlertidigt ophold, men som nu i stigende grad ser ud til at blive permanent.
Højlund havde besvær ved at gøre sig til hos Manchester United, men tidligere har han gjort sig positivt bemærket hos blandt andre Atalanta. Derfor havde han gode erfaringer med Italien inden Napoli-eventyret.
Og i det sydlige Italien har Højlund været som forvandlet, og det er derfor ikke overraskende, at handlen nu lader til at blive permanent. I lejeaftalen er der den betingelse, at opholdet bliver permanentgjort i fald, at Napoli kvalificerer sig til Champions League via ligaen. Men selv hvis det ikke skulle blive til deltagelse i Europas fornemmeste klubturnering, har klubben meldt ud, at man aktivt vil opsøge en aftale.
Det har Rasmus Højlund sagt om Manchester United
Om sine problemer hos Manchester United har Højlund nu fortalt, at han troede, at karrieren var forbi for ham, men at han samtidig aldrig gav op i troen på, at han kunne vende tilbage til sin bedste form.
Det siger den danske angriber i et interview med TV 2 ifølge Fabrizio Romano.
– Det føltes, som om, det var forbi for mig på et tidspunkt.
– Her hos Napoli, har jeg genfundet min kærlighed til fodbolden. Folk, selv i Danmark, afskrev mig, men jeg stoppede aldrig med at tro, siger han.
Højlund er langt fra den eneste, der har blomstret, efter at han har forladt De Røde Djævle i nyere tid. Som eksempler kan nævnes Scott McTominay, Marcus Rashford og Antony.
Samtidig er det kommet frem, at Brøndby-transfer er kollapset. Læs mere her.



















