"Aldrig nogensinde": Hinter Pep Guardiola en potentiel Liverpool-transfer?
Pep Guardiola har antydet, at han er åben for, at Kalvin Phillips skifter til en af Manchester Citys ærkerivaler.
Og det er godt nyt for især Liverpool, der angiveligt er en af flere klubber, der jagter underskriften på den engelske midtbanespiller, som kun har startet to Premier League-kampe, siden han kom til klubben fra Leeds sidste sommer.
For spanieren blev spurgt, om han ville forhindre en uafklaret spiller i at skifte til en seriøs rival, hvortil Pep Guardiola svarede:
– Aldrig. Aldrig nogensinde.
– Fra mit synspunkt har jeg sagt dette til klubben mange gange. Jeg giver min mening til klubben, og de beslutter, om transferen passer til begge sider og spilleren.
– Hvorfor? Jeg tror, det betyder, at du er en lille klub (hvis du blokerer en transfer,red.). Store klubber, de er ligeglade. De træffer beslutninger til fordel for alle tre parter – spillerne og begge klubber. Og nogle gange agenterne. Så egentlig er det ikke et problem.
– Hvis de vil til Chelsea eller Manchester United eller, jeg ved ikke, Liverpool, hvad som helst, hvad er så problemet? De er glade for at være der, og klubben er tilfreds med transferen. Den anden klub er tilfreds med den mængde penge, de bruger, så det er fint. En anden spiller vil komme til os, og vi fortsætter i en god ånd og et godt humør, sagde Manchester City-manageren forud for søndagens opgør mod Chelsea.
Tottenham og Newcastle har også tidligere været meldt interesserede i 27-årige Phillips.
TOPHISTORIER LIGE NU