Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alderweireld tilfreds med sæsonstart

06.09.2015 Kl. 06:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham har endnu ikkke vundet i den nye sæson og befinder sig på en skuffende 16. plads i tabellen. tre uafgjorte og et nederlag er resultatet efter de første fire kampe, og trods et stort overtal i spillet har Mauricio Pochettinos mandskab måtte nøjes med et point i flere omgange. 

I denne weekend ligger Premier League stille på grund af landsholdspausen, men i næste weekend skal Spurs en tur til Sunderland. Fra den belgiske landsholdslejr slår Tottenhams nyindkøb Toby Alderweireld fast, at han er tilfreds med sæsonstarten i sin nye klub:

– I vores sidste hjemmekamp mod Everton spillede vi en rigtig god kamp. Det eneste negative var, at vi ikke kunne score, siger belgieren til Sky Sports. 

– Spillemæssigt har vi generelt fået en god sæsonstart, og jeg er sikker på, at vi også snart begynder at score mål og får nogle sejr. 

Toby Alderweireld skiftede denne sommer fra spanske Atletico Madrid, og han mener, at skiftet til Tottenham har været en stor succes:

– Tottenham har mange belgiere i truppen, hvilket gjorde det meget nemt for mig at falde til i klubben. Jeg er meget glad for at være i Tottenham, slutter Toby Alderweireld. 

Annonce