Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alderweireld takker Southampton

09.07.2015 Kl. 18:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Toby Alderweireld skrev i går under på en aftale med Tottenham Hotspur, der holder ham i London indtil sommeren 2020.

En stor skuffelse for Southampton, der mente, at de havde en aftale med Atletico Madrid og Alderweireld om muligheden for en permanent aftale. Det havde The Saints dog efter sigende ikke helt ret i og derfor er belgieren nu Spurs-spiller. 

I dag havde Alderweireld dog overskud til at takke Southampton og kunne også fortælle, at han har skrevet en takkebesked til manager Ronald Koeman. 

– Jeg forstår godt, at der er skuffelse. Jeg har sent en SMS til Ronald (Koeman) og takket ham for et godt år, siger Alderweireld til Sky Sports og fortsætter:

– Han gav mig meget selvtillid og gjorde mig til en bedre spiller. Tak til Southampton, der fik mig tilbage på landkortet, efter et svært år i Atletico Madrid. Jeg gav mig hundrede procent for Southampton og ønsker dem al held og lykke i den kommende sæson, siger forsvarsspilleren. 

Alderweireld begyndte karrieren i Ajax Amsterdam, hvor han vandt ligaen tre gange, og blev en elsket spiller blandt fansene i den hollandske hovedstad. I 2013 skiftede han Ajax ud med Atletico Madrid, hvor han vandt La Liga, og nåede hele vejen til Champions League-finalen i sin første sæson med klubben, dog uden den store rolle. 

 

Annonce