Alderweireld ser frem til Kane-møde: Det bliver meget svært
Både England og Belgien har kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne efter to sejre i de første to gruppespilskampe.
De to mandskaber mødes i den tredje og sidste kamå, hvor Toby Alderweireld skal stå overfor Harry Kane, som han spiller sammen med i Tottenham.
Med fem mål er Harry Kane indtil videre topscorer ved dette VM, og Toby Alderweireld er også klar over, at det bliver svært at holde ham i kort snor.
– Forhåbentlig bliver det en fordel for mig at kende hans styrker. Hans styrke er dog, at han er god til alt. Han er hurtig, stærk og kan afslutte med højre, venstre og hovedet, siger Alderweireld ifølge London Evening Standard.
– Det bliver meget svært at stoppe ham. Så meget ved jeg. Som hold skal vi forsøge at stoppe ham. Han er ikke kun en målscorer. Han arbejder også hårdt for holdet. Han er komplet, lyder det fra Alderweireld.
Belgien og England møder hinanden på torsdag klokken 20.00.