Alarm i Liverpool: Real Madrid vil stjæle endnu en stjerne
Liverpool er bekymret over, om man mister forsvarsstjernen Ibrahima Konaté til Real Madrid.
Det fortæller kilder til mediet Football Insider.
The Reds blev ramt af Real Madrids lange arm tidligere på året, da den spanske hovedstadsklub sikrede sig Trent Alexander-Arnold på en fri transfer.
Længe havde kontraktsituationen mellem parterne været uløselig, og det samme kan nu gøre sig gældende i tilfældet vedrørende Konaté.
Den franske midtstopper er på vej ind i det sidste kontraktår med The Reds, og allerede ved årsskiftet kan han indgå en forhåndsaftale med en interesseret klub.
Ifølge de kilder, som førnævnte medie har talt med, har der været afholdt forhandlinger, men endnu er intet på plads med den franske landsholdsspiller, og samtalerne er derfor trukket i langdrag.
Samtidig er Liverpool dog overbevist om, at det vil koste en stor sum penge at erstatte Konaté på behørig vis, så derfor vil man være opsat på at få penge for den franske stopper, skulle han beslutte sig for at rykke videre.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Real Madrid viser interesse for Konaté, og det kommer ikke som den store overraskelse, da Los Blancos i de seneste år bevidst er gået efter spillere, der har haft få år tilbage af deres kontrakter.
I den forgangne sæson blev det til 42 kampe på tværs af samtlige turneringer for Konaté, som således også spillede en stor rolle i klubbens mesterskab.
Han skiftede til Liverpool i 2021 på en femårig aftale, og det er altså dén, som nu er ved at udløbe.
Samtidig har Sadio Mané brudt tavsheden, efter at United-aftale er på plads.



















