Alan Shearer slår alarm: United har købt et flop
Premier League-legenden Alan Shearer har ikke de store forventninger til Benjamin Sesko, som skiftede til Manchester United i sommer.
Den slovenske angriber skiftede til klubben for 633 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor De Røde Djævle var på udkig efter en naturlig målscorer.
Han har dog fået en sløv begyndelse på tilværelsen på Old Trafford, hvor det blot er blevet til to scoringer i de første 12 kampe.
Som følge af en knæskade blev han ikke udtaget til Sloveniens landskampe mod Kosovo og Sverige i denne måned. Det ventes, at skaden holder ham ude i en måned.
Shearer ved en ting eller to om det at score mål i Premier League, hvor han er ligaens topscorer med sine 260 kasser. Englænderen, der nu arbejder som ekspert, er ikke imponeret over Seskos begyndelse, og han mener, at prisen var for høj.
– Én spiller, som er nødt til at gøre det bedre for United, er Benjamin Sesko. De betalte 633 millioner kroner for ham.
– Det var en masse penge. Jeg ved, at det er sådan markedet fungerer, men det var for meget. Han har haft en svær begyndelse, og jeg forventer ikke store ting fra ham, hvis jeg skal være ærlig.
– Jeg mener, han er en god spiller, men jeg er ikke sikker på, at han er mere end det. Han burde have scoret et par mål mere, end han har på nuværende tidspunkt. Det har været en svær start for ham, særligt med tanke på de penge, som United gav for ham, siger Shearer ifølge Daily Mail.
Andetsteds er en trist melding om Gustav Isaksen nu dukket op. Læs mere her.



















