Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alan Pardew tager fyringssnak ganske roligt

04.03.2018 Kl. 12:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

20 point efter 29 kampe og otte point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Det ser i den grad sort ud for West Bromwich, som lørdag eftermiddag tabte 1-0 til Watford i Premier League.

Klubben har allerede taget konsekvensen af den dårlige sæson og erstattet Tony Pulis med Alan Pardew i efteråret, men den rutinerede englænder har ikke været i stand til at redde the Baggies.

Derfor spekuleres der nu også i, at West Bromwich i et desperat forsøg på at redde sig en ny sæson i Premier League vil fyre Pardew. Disse rygter tager manageren dog selv ganske roligt.

– Folk vender det til en personlig situation, men det handler om West Bromwich og ikke mig. Og hvis konsekvenserne er, at jeg mister mit job, er det sådan, det er, sagde Pardew efter lørdagens kamp ifølge the Telegraph.

Trods nederlaget mod Watford spillede West Bromwich en af sine bedre kampe under Pardew, og nu håber manageren bare, at situationen i klubben kan vende snart.

– Jeg håber, at det vi så i dag (i går, red.) vil være nok. Det er svært. Vi har ni kampe tilbage at spille, og der er stadig mange point at spille om. Hvis vi kan få en sejr, vil det ændre tingenes tilstand. I dag (i går, red.) kan vi ikke være frustrerede over nogle af præstationerne, sagde Pardew.

Annonce