Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ajax-træner inspireret af United: Sådan slår man Liverpool

Af Redaktionen
13.09.2022 Kl. 09:17
Alfred Schreuder har kigget på, hvordan Manchester United lykkedes med at besejre Liverpool.

Efter Erik ten Hags skifte til Manchester United er Alfred Schreuder blevet cheftræner for Ajax, og han har nu søgt inspiration i, hvordan ten Hag og De Røde Djævle tidligere på sæsonen slog Liverpool.

For i aften skal Ajax op mod Jürgen Klopps mandskab i Champions League, og forinden har Schreuder set på, hvordan ten Hag dæmmede op for Liverpool.

– Jeg har set på United-kampen, og hvad de gjorde. Der er bestemte ting, som de gjorde, der også passer os. Man skal være god på bolden mod disse hold. Man skal have mod, og det er nøglen. Hvis man har det, har man en chance, siger Schreuder ifølge The Mirror.

Liverpool har haft weekenden fri grundet Dronning Elizabets II’s død, og derfor er klubbens seneste kamp det smertefulde nederlag til Napoli på 4-1 i Champions League.

Der er kickoff klokken 21.00 på Anfield i aften.

Annonce