Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ajax prøver at fastholde midtbaneprofil med ny kontrakt

Af Søren Nielsen
16.05.2019 Kl. 15:28
Den 22-årige Donny Van de Beek har været særdeles vigtig for Ajax i år. Hollænderen blev udstyret med en ny kontrakt i januar 2018, på trods af det er Ajax villige til at forbedre den kontrakt for at holde klubber som Tottenham og Barcelona fra fadet.

Frenkie de Jong er til sommer fortid i Ajax. Semifinalisterne i dette års Champions League håber ikke, at der kommer alt for meget gang i svingdøren til sommer, og derfor er den hollandske klub klar til at forbedre Van de Beeks kontrakt.

De nykårede vindere af Æresdivisionen er nervøse for, at Barcelona eller Tottenham vækker lidt for stor interesse hos Van de Beek.

Ajax har papir på midtbanespilleren indtil sommeren 2022. Alligevel vil den tekniske direktør i Ajax, Marc Overmars, ifølge Voetbalzone gerne give Van de Beek en gulerod for at blive. Den gulerod sikrer med høj sandysynlighed Van de Beek en betragtelig lønforhøjelse.

Det er såmænd også til at forstå. Den 22-årige midtbanespiller har stor andel i Ajaxs emintente sæson. I Æresdivisionen har hollænderen scoret ni mål og lavet 10 assist.

Annonce