Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ajax bryder sin egen regel for at holde spiller fra Chelsea-skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.04.2021 Kl. 17:45
De Telegraaf skriver, at Ajax har strukket sig ekstra langt for at holde stortalentet Gabriel Misehouy fra Chelsea.

Ajax har verdens måske bedste talentakademi og uddanner år efter år nogle af de spillere, som med tiden bliver superstjerner. Men gennem årene har Ajax også set mange af sine største talenter forlade klubben før tid, fordi de blev lokket med højere lønninger af eksempelvis Premier League-klubber.

Senest har Chelsea forsøgt intensivt på at rekruttere stortalentet Gabriel Misehouy, men The Blues har måttet se sig slået, skriver De  Telegraaf. Ajax har nemlig valgt at bryde sin egen regel for at holde på den kun 15-årige midtbanespiller.

Normalt er der en øvre grænse for, hvad den hollandske storklub ønsker at tilbyde sine talenter i løn, og har stjernefrøene forlangt mere, har Ajax nægtet at lade sig knække. Frem til nu.

Ajax har nemlig overtalt Gabriel Misehouy til at fravælge Chelsea, men hollænderne har til gengæld brudt sit eget princip og tildelt talentet en hyre, der er højere end klubbens fastlagte løn.

 

Annonce