Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ajax-boss: Derfor afviste vi Arsenals bud

Af Emil Plovgaard
18.11.2022 Kl. 21:26
Edwin van der Sar fortæller om det fejlslagne bud, Arsenal afgav på en af klubbens spillere i sommer.

Ajax havde en hektisk sommer, hvor klubben mistede i alt syv førsteholdsspillere, som man skibede af sted til andre klubber.

Derudover mistede man også sin manager i form af Erik ten Hag.

En af de spillere, Ten Hag tog med sig fra Ajax til Old Trafford var argentinske Lisandro Martinez.

Arsenal var også inde i billedet, men nu forklarer klubbens administrerende direktør, Edwin van der Sar, hvorfor man afviste tilbuddet fra Premier Leagues aktuelle tophold.

– Arsenal kom før og henvendte sig om Lisandro, men det var et beløb, hvor vi takkede for tilbuddet, men vi ville hellere beholde spilleren end påbegynde forhandlinger.

– Hvad angår United, så var det en smule anderledes. I løbet af årene har vi haft en del samtaler, siger van der Sar i interviewet, hvor han henviser til både Daley Blind og Donny van de Beek, som klubben med succes har solgt til netop Manchester United.

– Mit job er at være sikker på, at jeg træffer de rigtige beslutninger for Ajax.

Foruden Martinez, listede også brasilianske Antony af sted til Manchester United, hvor han blev genforenet med sin tidligere manager.

Martinez har spillet 21 kampe for United siden skiftet. Antony står noteret for 11.

 
Annonce