Åh nej: Tottenham-stjerne skadet
Ange Postecoglou og Tottenham må undvære både Dominic Solanke og Rodrigo Bentancur i lørdagens kamp mod Everton.
Det er Tottenhams første hjemmekamp i den nye Premier League-sæson, og efter at Solanke pådrog sig en ankelskade, er han ikke tilgængelig hertil.
Læs også: Her er de mest veldrevne Premier League-klubber
Bentancur er ligeledes utilgængelig som følge af protokollerne omkring hovedskader.
Han blev båret fra banen i mandagens kamp i Leicester.
Pedro Porro, der også måtte udgå sent i kampen på King Power Stadium, er dog til rådighed, og han er klar til opgøret mod The Toffees.
Ligeledes vender Yves Bissouma tilbage til truppen, og nyindkøbte Wilson Odobert er også kampklar.
– Dominic pådrog sig et slag i den sidste kamp. Han kom gennem kampen, men det blev værre efter dagen, og han misser kampen i morgen (lørdag, red.).
Der var også nyt om Bentancur.
– Uanset, hvad protokollerne angående hovedskader siger, skal vi altid være mere forsigtige ved hovedskader set fra mit synspunkt. Han er kommet fint tilbage, han har foretaget alle undersøgelser og føler sig godt tilpas, men vi vil tage vores tid med Rodrigo for at sikre os, at han er på 100 procent, før vi sætter ham for løverne igen.
– Det er uheldigt for Rodrigo, der spillede en god kamp mandag aften. Biss er til rådighed, men vi har andre muligheder der. Pedro har det fint. Han har trænet denne uge, og der er ingen andre bekymringer, siger Postecoglou til klubbens hjemmeside.
Læs også: De skal kommentere kampene i 2. runde
Mødet mellem Tottenham og Everton skydes i gang lørdag klokken 16 dansk tid.



















