Åh nej: Stor Brøndby-transfer kollapser
Trods rygter om et hurtigt farvel til Vestegnen, har Michael Gregoritsch truffet en beslutning om sin fremtid. Her er årsagen til, at handlen med FC Basel kollapsede.
Brøndby-fans kan læse en trist nyhed denne januardag – eller undre sig over hierarkiet i angrebet lidt endnu. Den østrigske landsholdsangriber Michael Gregoritsch forlader nemlig ikke Brøndby IF i denne omgang.
Tidligere på ugen forlød det ellers, at schweiziske FC Basel var ekstremt tæt på at sikre sig den 31-årige angriber. Men nu er handlen faldet endegyldigt til jorden.
Hovedpersonen sagde selv stop
Ifølge den normalt velinformerede Sky Sport-journalist Florian Plettenberg, var det hverken klubberne eller økonomien, der spændte ben. Basel var angiveligt meget optimistiske omkring en aftale, men det var Gregoritsch selv, der satte foden ned og afviste muligheden for at flytte til Schweiz.
Beslutningen vækker opsigt, da østrigeren har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen under den nye cheftræner Steve Cooper, og han har ikke startet inde siden september.
Efter Coopers ankomst er han i stedet blevet bænkevarmer.
Selvom spilletiden har været begrænset, tyder meget på, at Gregoritsch er indstillet på at kæmpe for sin plads på Vestegnen. Med en kontrakt der løber helt frem til sommeren 2028, har han i hvert fald tiden på sin side til at bevise sit værd over for Cooper.
Samtidig er der kommet en vild udmelding om Jürgen Klopp. Læs mere her.



















