
Åh nej: Pochettino med bekymrende nyt
Chelsea er videre i FA Cuppen efter en 4-0-sejr over Preston North End.
Her stod Armando Broja, Thiago Silva, Raheem Sterling og Enzo Fernandez for målene.
Men efter kampen er det bekymrende nyt til Chelsea-fansene.
Christopher Nkunku var ikke med i kamptruppen til dagens kamp, og Mauricio Pochettino har nu udtalt, at angriberen er skadet.
– Han var ikke involveret, fordi han pådrog sig et problem med sin hofte til træning, siger Mauricio Pochettino ifølge Sky Sports.
– Vi må se, om han kan blive klar til de næste kampe, lyder det fra Chelsea-manageren.
Efter sin ankomst i sommer måtte Chelsea-fans vente lang tid på hans officielle debut, da han i sommer blev knæskadet i en træningskamp.
Franskmanden fik sin debut på juledag, da han blev skiftet ind mod Wolverhampton, hvor han nettede i et 1-2-nederlag.
Efterfølgende er han kommet i aktion mod Crystal Palace og Luton.
Chelseas næste kamp er mod Middlesbrough i den første semifinaleopgør i Carabao Cuppen, hvorefter de møder Fulham i Premier League.
Følg med i vores Transfer Live her.