Åh nej: Otte stjerner misser Arsenal-kamp
Arsenal skal på en vanskelig udebanemission søndag aften, når turen går til St. James’ Park for at møde Newcastle.
Opgøret i det nordengelske bliver dog uden et væld af store stjerner, der ikke er disponible på grund af skader.
Hos Newcastle er nyindkøbene Yoane Wissa og Jacob Ramsey ikke med, mens både Fabian Schär og Jacob Murphy er yderst tvivlsomme. Til gengæld vender Anthony Gordon tilbage fra sin karantæne.
Hos gæsterne fra Arsenal er skadeslisten en kende længere. Det er offentlig kendt, at Kai Havertz, Gabriel Jesus og senest Piero Hincapie er en tur på lazarettet for London-klubben.
Det samme er desuden tilfældet for en ellers storspillende Noni Madueke, der fortsat må se til fra sidelinjen i halvanden måneds penge efter skaden mod Manchester City.
Boost til Mikel Arteta og Arsenal
Selvom det er markante skikkelser, der ikke kommer i aktion i aftenens Premier League-dyst, hvor The Gunners kan mindske forspringet til Liverpool i toppen af rækken, så er der også gode nyheder.
Stjernen over dem alle i den offensive linje i form af Bukayo Saka er tæt på at være fit igen. Den engelske kantspiller fik over en time forleden, da The Gunners slog Port Vale med 2-0 i Carabao Cuppen.
I samme tid er anføreren med det norske pas, Martin Ødegaard, på vej tilbage fra sin skulderskade.
Forventningen er derfor, at midtbanekreatøren kommer til at få spilletid mod The Magpies. Det bekræfter den spanske cheftræner til klubbens egne kanaler.
Kampen starter klokken 17.30. Følg med på See og Viaplay.
Thomas Frank og Spurs er i vild transferkamp med Manchester United om en stjernespiller.
Fik du læst: Harry Kane sælges for 508 millioner kroner.


















