Åh nej: Ny pointstraf på vej i Premier League?
Everton er blevet advaret om, at klubben for tredje gang på ganske kort tid kan risikere en sigtelse for brud af reglerne i Premier League.
Sådan lyder meldingen fra fodboldøkonom Stefan Borson.
The Toffees blev mandag formelt orienteret om, at klubben for andet år i træk er blevet sigtet for brud på de økonomiske regler i Premier League.
I forvejen blev The Toffees i november frataget 10 point som følge af regelbrud i 2021/22-sæsonen.
– I de skrevne årsager til grunden for den første sigtelse, hentyder den uafhængige kommission til, at Everton også brød reglerne i 2022/23-sæsonen.
– Der står, at tendensen for Everton i den forgangne sæson ikke var positiv.
– Og så kan man sige sig selv, hvad der vil ske, hvis klubben ikke har levet op til reglerne i 2022/23.
– Så når man fraregner coronasæsonen – 2020/21-sæsonen – så betyder det, at de skal balancere det og undgå et tab.
– Og det er umuligt, mener Borson i et interview med talkSPORT ifølge Daily Mail.
Desuden antyder han, at appellen i forhold til de 10 fratrukne point sandsynligvis ikke omgøres.
Under de nugældende Premier League-regler, må klubberne maksimalt have et underskud på £105 millioner, svarende til 914 millioner kroner.
Sean Dyche og Everton har i det seneste år skåret kraftigt ind til benet, fortæller han.
– Vi er næsten i bunden for, hvad angår nettoforbrug, så det begynder at blive korrekt nu.
– Siden jeg kom hertil, har vi ladet spilleres kontrakter løbe ud, som vi ellers gerne ville have beholdt og vi har solgt tre unge spillere for at sikre os, at pengene kom ind. Vi har forsøgt at holde os inden for numrene, lød det tidligere på måneden fra Dyche.