Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: Mads Hermansen får skidt nyt

Af Morten Jørgensen
05.01.2026 Kl. 20:17

Den danske landsholdsmålmand Mads Hermansen har haft en frygtelig tid indtil videre i West Ham, og nu bliver det værre. 

Den tidligere Brøndby-keeper blev købt for i underkanten af 200 millioner kroner i sommerens transfervindue hos Leicester, og han var udset til at være klubbens nye førstevalg mellem stængerne. 

Sådan startede sæsonen da også for den sympatiske dansker, men præstationerne i de første fire kampe var ikke særlig gode, og han indkasserede hele 11 mål.

Det betød, at han blev bænket til fordel for Alphonse Areola, som sidenhen har siddet tungt på pladsen, mens Mads Hermansen ikke har spillet et eneste minut siden september. 

Nu er udsigterne til spilletid hos den nedrykningstruede hovedstadsklub på vej til at blive endnu dårligere. 

West Ham har budt på ny målmand

For transferjournalisten Fabrizio Romano kan nu fortælle, at London-klubben har afgivet et bud på den brasilianske målmand Bento, som spiller for Al-Nassr i Saudi Arabien. 

I sommer var det en anden brasiliansk målmand i form af John Victor, som West Ham havde kig på, men han blev droppet til fordel for Mads Hermansen. 

I stedet havnede John Victor hos Nottingham Forest, og nu ser danskeren ud til at få en anden brasiliansk konkurrent. 

Med en mulig VM-slutrunde forude kan det måske betyde, at Mads Hermansen vil forsøge at forlade West Ham nu.

Husk at du gennem hele januar kan følger med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce