Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: Liverpool-stjerne misser finale

14.02.2024 Kl. 17:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool må undvære Trent Alexander-Arnold til Carabao Cup-finalen på Wembley senere på måneden.

Sådan lyder den nedslående melding fra en række engelske medier, herunder The Times, onsdag.

Alexander-Arnold vil være ude i en række uger som følge af et tilbageslag ved en allerede eksisterende knæskade.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår Alexander-Arnold kan vende tilbage i aktion, men det måske sæsondefinerende opgør mod Manchester City hjemme på Anfield den 10. marts er blevet udset som tidshorisont.

Dermed venter der nye muligheder for unge Conor Bradley, der scorede sit første mål for Liverpool mod netop Chelsea i 4-1-sejren for nylig.

Alexander-Arnold blev skiftet ud i pausen i Liverpools 3-1-sejr over Burnley lørdag, og noget tyder på, at han er vendt for tidligt tilbage i aktion efter en knæskade, som han pådrog sig mod Arsenal i FA Cuppen den 7. januar, skriver førnævnte avis.

Alexander-Arnold er ikke den eneste Liverpool-spiller, som for nylig er blevet ramt af ærgerlige nyheder på skadesfronten. Også Thiago Alcantara, der pådrog sig en ny skade blot fem minutter i sin tilbagevenden, må se frem til en ny periode på sidelinjen.

Liverpool kan dog glæde sig over, at Mohamed Salah vendte tilbage på træningsbanen tirsdag, efter at han for Egypten pådrog sig en baglårsskade under Africa Cup of Nations tidligere på vinteren.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce