Åh nej: Endnu en Premier League-klub kan rammes af pointstraf
Der har stået pointstraf på menuen hos både Everton og Nottingham Forest i denne Premier League-sæson.
Det lader dog til, at det ikke kun er de to klubber, som begår økonomiske regelbrud. Leicester er også sigtet blevet sigtet af Premier League.
Og snart kan vi måske få endnu en pointstraf at se.
Således er Burnley nødt til at skride til handling, hvis ikke klubben skal blive ramt af en pointstraf.
LÆS OGSÅ:
Ornstein bekræfter: Han har forhandlet med Liverpool
Første sommersigning? Liverpool klar med 226 millioner
Rashford vraget: Her er forklaringen
Det skriver mediet Football Insider.
Klubben offentliggjorde for nylig sit årsregnskab, og her var omsætningen for 2022/23-sæsonen halveret med et underskud på 243 millioner kroner som følge af nedrykningen til The Championship.
Regnskabet viser ligeledes, at klubbens lån i banken er steget til 609 millioner kroner, og derfor skylder klubben nu i alt 704 millioner kroner sammenlignet med 461 millioner kroner i 2021/22-sæsonen.
Ifølge førnævnte medie, vil der på Turf Moor være bekymring om, hvorvidt en ny nedrykning kan kaste klubben ud i et økonomisk morads.
Vincent Kompanys mandskab er lige nu nummer 19 i Premier League, og en tur ned i Englands næstbedste række virker sandsynligt med blot syv kampe tilbage af sæsonen.
Endnu en sæson med kraftige tab må forventes, såfremt Burnley skulle rykke ned, alene på grund af den massive forskel i TV-pengene i Englands bedste og næstbedste række.
Tilbage i 2022 skrev det normalt velinformerede medie The Athletic, at klubben skal betale yderligere af på sine banklån, når den ikke er at finde i Premier League, og det kan altså kaste klubben ud i en økonomisk krise.
Premier League-klubberne ønsker i øvrigt at erstatte pointstraf i en drastisk ændring – læs mere her.