Åh nej: Burnley-profil ramt af alvorlig knæskade
Det er ikke gået godt for Vincent Kompany og Burnley efter oprykningen til Premier League.
Efter 15 kampe ligger de på 19. pladsen med syv point og en negativ målforskel på 18 mål.
De er derfor store favoritter til at tage turen tilbage til Championship, og nu er Vincent Kompany blevet ramt af en dårlig nyhed.
Luca Koleosho måtte udgå med en skade i første halvleg mod Wolverhampton, og det har vist sig at være en alvorlig skade.
Burnley-manageren har meddelt, at den 19-årige kantspiller har pådraget sig en knæskade, som næsten holder ham ude resten af sæsonen.
– Det er dårligt nyt for os. Han (Luca Koleosho, red.) vil være ude i et stykke tid. Vi håber, han kommer i spil i denne sæson, men det bliver til sidst, siger Vincent Kompany.
Luca Koleosho har været med fra start i 13 ud af de 15 kampe, hvor det er blevet til et mål og en enkelt assist.