Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: Arsenal-profil misser resten af året

06.12.2023 Kl. 16:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal vandt på dramatisk vis med 4-3 over Luton tirsdag aften.

Du kan læse vores karakterbog fra opgøret her.

I weekendens kamp mod Wolves pådrog Takehiro Tomiyasu sig en skade, og Arsenal-manager Mikel Arteta har nu givet en opdatering på japanerens velbefindende.

– Vi har været til en undersøgelse, og der er ikke godt nyt. Han har pådraget sig en lægskade, og han vil være ude i et stykke tid, lød det efter kampen fra Arteta ifølge Arsenals hjemmeside.

– Jeg er træt af at være skadet. Men jeg mener, at dette er en mulighed for at blive stærkere, skriver den 25-årige japaner på sin Instagram-profil.

Ifølge Football London vil Tomiyasu være ude i op til seks uger.

Det står derfor uklart hen, om Tomiyasu er en del af Japans trup i næste måneds Asia Cup.

Thomas Partey og Mohamed Elneny skal begge til AFCON i næste måned, og Emile Smith Rowe og Fabio Vieria vender alt at dømme ikke tilbage før 2024.

Dermed kan skadesbekymringerne hos The Gunners fortsætte et godt stykke ind i det nye år.

Tirsdag sad unge Reuell Walters på bænken, da Arsenal slog et hul på fem point ned til andenpladsen i Premier League.

Der venter et tæt kampprogram for Arsenal i december, hvor seks kampe fortsat resterer.

Arsenal indtager for tiden førstepladsen i Premier League og er videre i sin Champions League-gruppe.

Annonce