Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: 12 stjerner misser Liverpool-brag

Af Alexander Walther Petersen
21.11.2025 Kl. 11:24

Liverpool skal atter vende skuden, når de får besøg af Nottingham Forest lørdag eftermiddag i Premier League-regi.

De forsvarende engelske mestre sejler rundt i den bedste engelske række, hvor de indtager en placering som nummer otte. Otte er også det antal point, som der er op til duksene fra Arsenal på førstepladsen.

Derfor har kritikken haglet ned over cheftræner Arne Slot, der er i gang med den svære to’er i Merseyside-klubben.

Mange af de rekorddyre indkøb har ikke leveret varen for The Reds, der dog er godt med i Champions Leagues ligafase med ni point efter fire runder.

Nu venter The Tricky Trees og Sean Dyche lørdag på Anfield, hvor der skal en sejr på kontoen. Men der er flere prominente spillere på skadeslisten.

Misser Liverpool-kamp

Den normale førstemålmand Alisson er tilbage i træning, men er fortsat tvivlsom. Arne Slot har dog på dagens pressemøde fortalt, at han kan komme i spil.

Florian Wirtz og Conor Bradley er begge rendt ind i skader, hvilket blev bekræftet yderligere af den hollandske cheftræner.

Derudover er den hollandske højreback Jeremie Frimpong og den korsbåndsskadede Giovanni Leoni med sikkerhed ude.

Gæsterne fra Nottingham Forest har været hårdt ramt af skader ifølge Liverpool.com.

Chris Wood og Callum Hudson-Odoi nærmer sig comeback, mens Douglas Luiz og Ola Aina fortsat er tvivlsomme.

Oleksandr Zinchenko og Angus Gunn arbejder sig tilbage fra skader, og Dilane Bakwa har været ude med en ukendt skade frem mod Liverpool-kampen.

Nu forlyder det, at landstræner Brian Riemer får sparket af en ekspert. Læs mere.

Manchester United går transfer-amok: Jagter disse otte stjerner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce