Agüero ser frem til at spille med De Bruyne
Sergio Agüero kan ikke vente med at spille sammen med assistkongen Kevin de Bruyne.
Den argentinske målmaskine arbejder hårdt på at komme tilbage til Liverpool-kampen på Etihad på lørdag efter en tvunget pause på seks uger på grund af en muskelskade.
Og én af de ting, der har opmuntret ham gennem hans genoptræning er tanken om at skulle sammen med Citys dødbrigende belgier.
De Bruyne har scoret seks gange og – mere vigtigt for Aguero – lagt op til seks scoringer indtil videre i denne sæson, siden rekordskiftet på 54 millioner pund fra Wolfsburg.
Agüero insisterer på, at hans ankomst har gjort City stærkere.
– Jeg er virkelig glad, fordi jeg mener, at klubben gjorde en god handel, da de hentede Kevin ind, og du er altid glad, når en kvalitetsspiller ankommer, og det er han udentvivl, sagde Agüero.
– De få gange jeg har haft fornøjelsen af at spille sammen med ham har været opmuntrende, fordi vi hurtigt fik blik for hinanden.
– Som jeg siger, så er han en fantastisk spiller og det er vigtigt, at han tilpasser sig og viser os, hvad han er i stand til, og derudover er han en god dreng udenfor banen også, så jeg ser frem til at spille sammen med ham igen.